Vi trængte egentlig til en fridag, og til trods for at andre ting trængte sig på, så valgte vi at tage en tur til Vadehavet. Vejret var fantastisk for en oktoberdag at være. Vi startede ved Rømø dæmningen, og kørte til Rømø og tilbage igen, for lige at se hvad der rørte sig. Da det var højvande var der ikke så mange områder hvor der var fugle. Vi kunne dog se store flokke gæs, især Bramgæs, et stykke ude.Vi valgte at køre sydover mod Højer, men der var ikke det store at se på. Vi kunne dog langt ude se store flokke gæs. Vi kom ned til Margrethe slusen ved Højer, hvor der var en del mennesker, og der stod usædvanligt mange med store kikkerter og voldsomt fotoudstyr. Hvad mon der var på færde. Var der en sjælden fugl i området eller hvad? Vi nåede slet ikke at spørge nogen, for pludselig skete det. Det var som om man kun ventede på at Anne Marie og jeg skulle være klar. Tusinder og atter tusinder af gæs kom flyvende fra nord mod syd. Så langt øjet rakte var der Gæs. Et imponerende syn, som både skulle nydes og fotograferes. Alene den oplevelse var hele turen værd, men vi var nysgerrige efter mere, så vi tjekkede en del af de mange steder vi kender i området, både på den danske og den tyske side af Vadehavet. Gæssene var de dominerende, men en del andre arter fik vi dog også set. Efterhånden var vi nået et stykke ud på eftermiddagen, og det var ikke med i planen at vi skulle blive dernede for at se Sort Sol, men planer er jo til for at kunne ændres, og vejret var fortsat fantastisk. Den planlagte flæskesteg blev skiftet ud med pølsevogn. Man kan jo ikke få alt på én gang. Vi valgte at se på stære på den tyske side (Aventoft) ved grænseovergangen ved Møllehus. Kør ind på parkeringspladsen, på højre side, ved det første supermarked du møder når du kommer fra Danmark. Derfra kan du nøjes med at gå 50 meter, eller du kan vælge at gå lidt længere ud på diget, hvilket vi gjorde. Så er det bare at vente til solen er ved at gå ned. Vi var der i god tid, og til at begynde med skete der ikke en dyt. Mange andre havde også fundet derud, så der er nok andre at tale med. Som altid var der en rolig og afslappet stemning, mens vi ventede på at der skulle komme stære. Der er ingen garantier for at stærene vil vælge netop det her sted for natten, men man håber jo.

Mindre flokke begyndte at komme, men lige pludselig kommer der en stor flok. Der kommer flere store og små flokke, som slår sig sammen, deler sig igen, samles igen, og flyver i fantastiske formationer. Det skal opleves, og for vores vedkommende skulle det også fotograferes. Husk lige at slå blitsen fra, da det er med til at forstyrre oplevelsen for andre. Det hele varer vel at kvarters tid, godt og vel, inden stærene slår sig ned i rørskoven. Der er ved at være mørkt, så man kan ikke se dem mere, men du kan høre dem. En gang i mellem kommer rovfugle og vil have stæresteg. Det kan få stærene på vingerne igen til ekstra opvisninger, men ikke denne aften. Selv uden rovfugle fik vi en kæmpeoplevelse, som langt opvejede det sølle måltid ved pølsevognen.

Stæren er en fantastisk fugl, og den kan meget mere end mange er klar over. Vi véd at den kommer i flokke i det tidlige forår, og samles igen om efteråret for at trække lidt sydover når vejret herhjemme bliver for træls. Vi har også alle set en masse stærekasser omkring fodboldbaner, golfbaner, græsplæner og andre grønne områder, hvor stærene kan holde larver væk, så de grønne områder ikke ødelægges. Alternativet ville være at sprøjte gift mod larverne, som man gjorde tidligere. Stæren sparer naturen for store mængder sprøjtegifte hvert år.

Stære kan også samarbejde når de skal beskytte sig mod rovfugle. Når en rovfugl angriber en stæreflok, kan de rotte sig sammen, så en masse stære gylper op og ski... på rovfuglen på samme tid. Ved en fuldtræffer ændres situationen fuldstændig. Nu er det rovfuglen som må kæmpe for livet. Vingerne kan ikke bære den mere, og den må gå ind i nødlandingsprocedure. I bedste fald nødlander den uskadt, men har dog et støre rengøringsarbejde foran sig. I værste fald har den været på jagt efter føde for sidste gang. En rovfugl som har klaret nødlandigen, vælger sikkert en anden fødekilde end stære, næste gang den er sulten. Til sidst et mysterium. Man kan flere steder læse at stæreflokke deler sig hvis de bliver for mange i en flok. "For mange" er måske ca ½ million stære. Jeg har nu aldrig fundet svaret på følgende: Hver er det som tæller?. Hvem tager initiativet til delingen?, og hvem bestemmer hvilke stære som skal med i enten den ene eller den anden flok? Er der en overstær som tæller, og når de er blevet for mange, så giver den besked om hvor flokken skal deles. Det vil jeg gerne have en forklaring på.

Har du ikke været til Sort Sol, så kom af sted. Bortset fra turen derned, er det gratis, med mindre du også skal i pølsevognen. Der findes også firmaer som arrangerer guidede ture, mod betaling. Det er bestemt en mulighed at benytte, da du på den måde både får set stære, samtidig med at du får en masse information om dem.

Klik på billederne og se dem i stor størrelse.