ØSTERSTUR I VADEHAVET
Viggo og jeg har i flere år snakket om at tage med på en Østerstur, men det er nu blevet ved snakken. Det dukker op et par gange om året, men så er det for koldt eller for varmt, eller så har vi alligevel ikke lige tid.
Men her mellem jul og nytår (december 2012) spottede Viggo en annonce med Sort Safari, Østerstur. Søndag d. 30. december kl. 9.00 mødested Hjerpsted Kirke. Det lød rigtig godt. Vi skulle ikke gå særlig langt og tiden på turen var også passende. Billetterne bestilt og betalt. Det er nu nemt med det internet og ingen tid at fortryde. Gad vide hvor mange spandfulde vi kunne slæbe hjem?
Ja, så var det jo lige det at jeg ikke havde nogen gummistøvler. Viggo havde et par næsten nye, de skulle bare lige støves af. Nå, det viste sig nu at de desværre var mørnet. Altså lørdag af sted til Bygma og heldig, heldig de havde sørme lige et par str. 45 til Viggo og eftersom jeg ikke kan bøje min højre fod, så gevaldig meget, endte det med en str. 43 til mig. Den søde dame, mente bare det var et spørgsmål om flere par sokker, så skulle de støvler som end nok blive siddende.
Det blev meget hurtig søndag morgen. For en sikkerheds skyld, synes Viggo nu lige at vi skulle tage et ekstra sæt tøj med, hvis vi blev for våde, efter en regnbyge. Som sagt så gjort, GPS indstillet, spande, østersknive, ekstra tøj, varmt klædt på og af sted det gik.
Vi ankom til Hjerpsted Kirke og vi var ingenlunde de første. Meget prof blev vi krydset af, og forespurgt om vi kunne følge konvojen – da vi skulle til Rømø – hastigheden skulle gerne være ca. 90 km. i timen og hvis det var for hurtigt for os, måtte vi sendes i forvejen. Vi mente dog ikke det ville være noget problem for os at følge med. Og atter af sted det gik, eller kørte. Vi ankom til Rømø. Og fik beskrevet hvordan og hvorledes sådan noget Østersplukning foregår. Der var i forvejen nogle som var godt i gang. Så bare følg efter og hvis man ikke var helt sikker på hvordan sådan en Østers ser ud, så kunne vi følge tæt og lige se hvordan. Det så nu ret nemt ud. Viggo gik med stort gåpåmod og havde fuldstændig styr på at jeg var næsten lige bagefter.
Ups, det var for mig nu temmelig besværligt bare at få de skide gummistøvler med, så jeg sakkede ret hurtigt bagud, ja, sagt på en anden måde, kom jeg nok slet ikke med. Vandets krusninger gjorde altså at jeg blev lidt svimmel, særlig når jeg bukkede mig frem efter en måske østers. Flere og flere overhalede mig og Viggo trak mere og mere fra. Fødderne hang mere og mere fast og det var ikke nemt at holde balancen, så ca. 15 minutter efter starten stoppede min karriere som østersplukker ret brat. Jeg fik simpelthen overbalance og forsøgte at række ud efter den første den bedste – undskyld – hun ville dog ikke med i faldet, hvad jeg egentligt godt kan forstå ;-) men fakta var at der lå jeg, temmelig våd og kunne ligesom ikke selv komme op igen. En venlig herre forbarmede sig over mig og fik sammen med damen som jeg forsøgte at vælte, hevet mig på højkant igen. På med vanten og videre. Ja, der stod jeg så gennemblødt og ca. 3 liter vand i hver støvle. Viggo uden for hørevidde og bilnøglen var i hans lomme. Jeg startede mit tilbagetog og det blev absolut ikke nemmere med 5 grader koldt vand inde i støvlerne. Flere gange hang jeg fast og måtte forsigtigt bøje mig fremover og med hænderne grave foden løs, for at kunne tage et lille skridt.
På et tidspunkt opdagede Viggo at jeg var sakket temmelig meget bagud, han kæmpede sig tilbage og spurgte oprigtigt om det gik godt og hvor mange østers jeg havde samlet. Nå ja det gik jo ikke vildt godt med at samle og for øvrigt var jeg blevet lidt våd fordi jeg var faldet!!!!
Viggo:”Nå for pokker ja det kan jeg godt se nu. Så det var den tur.! ”
Mig: ”Nej, tag det nu helt roligt, jeg får nøglen, lister mig tilbage til bilen tager tørt tøj på og du fortsætter. Vi skal jo ikke lade os slå ud af småting vel.? ”
Jeg fik nøglen. Viggo fortsatte. Og der var flere som fik sig nogle billige grin. Men retfærdigvis var der også flere som syntes det var oprigtig synd for mig. Jeg nåede også lige at få en ordentligt rift i lillefingeren, så blodet dryppede. De østers er mega skarpe.
På p-pladsen fik jeg kæmpet mig ud af de våde gummistøvler, flere par sokker og bukserne. Det har sikkert været noget af et syn.
Efter et godt stykke tid vendte de forskellige retur, nogle med rigtig mange østers i spandene og absolut ikke vådt tøj. Og Viggo vendte som end også retur med en lille spandfuld. Snart var alle samlede omkring, åbning af østers, snak om østers, opskrifter, prøvesmagning, lidt røverhistorier, et glas hvidvin og flutes.
Og da der blev spurgt om der var nogen som absolut ikke havde fundet østers, ja hø hø, jeg var faldet og min karriere derfor blev temmelig kort. Men fik lov at snuppe nogle i deres spand, så jeg ikke skulle gå helt tomhændet hjem.
Det var en rigtig sjov og hyggelig tur, trods mit uheld. Det er absolut ikke sidste gang, og østersene smagte skønt.
