En dag i begyndelsen af maj 2013 var vi på den jyske vestkyst, for at holde nogle dages ferie. På én af vore køreture rundt i området kom vi til Stadil Fjord, som vi tog en tur rundt om. Nu er området måske ikke ligefrem verdens navle, og indrømmet, heller ikke et sted vi kommer forbi hver dag. Et kig på kortet afslørede at der var en ø ude i Stadil Fjord. Den hed Hindø, og var for os et nyt bekendtskab. På kortet kunne vi se at der var en bro over til øen, så vi besluttede at ville udforske den lidt mere.

Vel ankommet til broen var der en lille parkeringsplads og nogle informationsskilte. Vi parkerede og steg ud af bilen for at orientere os lidt om forholdene. Det viste sig at øen var blevet fredet, og der boede kun én familie på øen. Det viste sig også at kun dem som boede på øen, og personer som besøgte dem, måtte køre over broen. Alle andre måtte kun gå over. Vi besluttede os for at gå en tur til Hindø og nyde den næsten bilfri ø.

Vi begav os afsted, men nåede vel kun ca 30 meter ud på den ca 300m lange bro, inden en bil kom bagfra og ville forbi. Som I kan se på billederne oven over, er der ikke tale om nogen bred bro, tværtimod. Rækværk/gelænder eller andre lignende foranstaltninger er ikke eksisterende, så vi vurderede faktisk at en forbikørsel med en bil var umulig. Personerne i bilen havde prøvet turen før, så de mente godt det kunne lade sig gøre. Forsøget måtte gøres, og ved at bilen kørte helt over i den ene side, så halvdelen af dækkende ragede ud over brokanten, og vi stillede os, så hælene ragede ud over brokanten i den anden side, så kunne det lige lade sig gøre, når vi holdt lidt fast i sidespejle mm. Puha det var godt vi fik det overstået og vi fortsatte vores tur over broen, men vi nåede vel kun 15 meter længere frem inden den næste bil trængte sig på. Samme procedure og så var den bil også forbi. Vi tænkte at nu måtte hele familien da være tilbage på øen, og vi kunne få en fredelig gåtur, men sådan gik det ikke. Over 10 biler mere skulle forbi, og det var lige spændende hver gang. Ville en bil få hjulene lidt for langt ud over kanten, eller ville én af os, eller os begge to blive skubbet i Stadil Fjord. Vi undrede os meget over den voldsomme trafik på broen, men bilerne som passerede os, kørte kun ganske langsomt, så vi kunne nå at veksle et par ord med personerne i bilerne. Det viste sig at der var en større herrefrokost hos den eneste familie, som boede på øen, og den skulle lige nøjagtig begynde kort efter at vi for første gang i vores liv ville besøge øen. Det undrede os også at der i næsten alle biler var både en mand og en kvinde, når der nu var tale om en herrefrokost. Forklaringen var nu ganske enkel, for alle bilerne vendte meget hurtigt tilbage og skulle over broen igen, denne gang dog kun med kvinderne i bilerne. De havde åbenbart ikke den store tro på at deres mænd ville kunne styre bilerne over broen senere på dagen eller natten. Vi var heldigvis næsten kommet over, da en autocamper nærmede sig, da den umuligt kunne passere os uden at nogen, ellet noget var røget i vandet.

Trods den noget stressende start på turen, så blev det alligevel en god dag. Da konerne først var returneret til fastlandet, hverken hørte vi, eller så en bil, eller et menneske resten af turen. Nogle får og et par kæmpeheste af, for os, ukendt race, var hvad der skete på den ø den dag.

Der skulle være et rigt fugleliv på øen, men det var en lidt blæsende og småregnende dag, så de valgte, vel naturligt nok, at krybe i skjul. Vi vender måske tilbage en anden gang, men så ringer vi først til beboerne på øen, for at høre om de skal have fest på samme tidspunkt.