Fyns Hoved

Østfyn aller øverst oppe finder du Fyns Hoved. Fyns Hoved har en lang historie, men alt det kan du se på det vedhæftede link. Fyns Hoved er altid et besøg værd. Den flotte natur og den ubegrænsede udsigt er altid spændende uanset årstid. Turen rundt om Fyns Hoved er meget kuperet, men de fleste vil kunne klare det. Det er vestsiden på Fyns Hoved som er mest kuperet. Man går tæt på høje skrænter, og kan se 10 -15 merer ned på stenede strande, hvor lystfiskere ofte prøver lykken. Er vandet roligt kan man ofte se ryggen af Marsvin, når de bevæger sig gennem vandet. Den ene flotte udsigt afløsen den anden. Det sidste stykke op mod det yderste punkt er det sværeste, så når det er overstået, bliver resten af turen lettere. Læg mærke til de til tider vindblæste buske og småtræer, til Digesvalerne, som bygger redder i huller i skrænterne, og mærk vinden i kinderne når du er kommet helt op. Området er et af danmarks tørreste områder. Selv om mange skyer med regn bliver dannet når luften tvinges højere op på grund af Fyns Hoved, så når regnen ikke at falde der, men først efter at det har forladt området.

Det skulle være et område med mange Hugorme. Det skal nu ikke skræmme nogen, for selv om vi har været der adskillige gange, og kigget efter hugorme, så har vi aldrig set nogen. Hugorme er fredede, og har slet ikke lyst til at komme for tæt på dig. Skulle du være heldig at møde en Hugorm, så nyd synet.

Østsiden af Fyns Hoved er mere plan. På stranden er der et sted hvor det er blevet populært at staple sten.

Turen rundt om Fyns Hoved er kun ca 3 km, men hvis ikke det er nok er der flere muligheder i området. Alene køreturen derop er en oplevelse, som kan give anledning til flere stop undervejs.

 

 

Helt ude på spidsen af Fyns Hoved.

Der er masser af disse stenfigurer på et bestemt område på østsiden.

Strandkål er der også mange af. I foråret kan man plukke de friske skud. Der er forskellige opskrifter, men generelt kan de koges i vand med lidt salt. De kaldes også fattigmands asparges, da smagen minder lidt om asparges.

Udsigt mod syd fra Fyns Hoved.