Harte Skov ved Kolding

Harte Skov ved Kolding er en ny skov. Den blev påbegyndt i 1991. Det er en anden type skov, end den man oftest oplever. Her er meget få store træer fra før skoven blev plantet. Til gengæld er den mere varieret hvad træsorter angår.

Der er udmærkede stier med afmærkede vandreruter. Stierne er placeret på forholdsvis fladt terræn, men området omkring er meget kuperet. Det giver nogle virkelig flotte og varierede udsigter. Der er også en primitiv overnatningsplads med tilhørende bålplads. Der er en flot udsigt fra denne plads. Hvis man gerne vil gå længere ture er det muligt, da stier fører ned til Ferup Sø, med trækfærge, og Troldhedestien med tilhørende stisystemer. 

Det er et stille og roligt område, som ikke er overrendt. Eneste minus ved denne skov er dens placering tæt på motorvejen, hvor der i dele af skoven kan høres en del trafikstøj.

 

Harte Skov ved Kolding

Blomster i skovbunden. Billedet er fra marts måned.

Sti og lille træbro.

Der er mulighed for at spise den medbragte mad. Billedet viser en teltplads, som frit kan benyttes.

Her kan du tage en tur på hesten, uden risiko for at den løber af med dig.