Mandø

Mandø er på mange måder noget særligt. Alene måden man kommer dertil på er noget særligt. Man kan tage traktor busserne, men man kan også selv køre derover. Det særlige er vejen og tidevandet. Vejen er fri for vand ved lavvande, men er oversvømmet ved højvande. Det er en god idé at kende tidevandskalenderen, og i normalt vejr er der ingen farer ved at køre derover.

Efter ca. 7 km, med 20 kilometer i timen er man fremme ved Mandø, hvor fårene normalt udgør velkomstkomiteen. Man kører over diget, som beskytter øen hele vejen rundt. Bortset fra digerne er øen flad som en pandekage. Der går en vej, stort set lige igemmen øen, og det er også muligt, at køre hele vejen på indersiden af diget, en tur på ca 10 km.

Det er naturen som lokker én til Mandø. Isør forår og efterår er der en masse trækkende fugle som raster på øen. Det er imponerende at se gæs i flokke på mange tusinde, samt masser af arter af især vadefugle. 

Øen har flere afmærkede vandreture, hvor du i ro og fred kan gå og nyde livet. Uden for digerne er det muligt at gå ud på sandbankerne, hvor især Kåresand er kendt. Det er vigtigt at man har respekt for disse områder, da især pludselig tåge kan gøre de umuligt at orientere sig.

Øen har både brugs, kro, restaurant Vadehavet, kirke, campingplads samt caféer. Tag ind og bliv serviceret af en Mandøbo. Det er eksklusivt at have hilst på en Mandøbo. De er desværre ikke så mange tilbage, kun ca. 35 personer.

Tag til Mandø og oplev fred og ro, samt den helt særlige natur. Turen frem og tilbage af Låningsvejen er altid interessant. Her ses ofte vadefugle, som finder føde ved lavvande. Det sidste du ser inden du forlader øen er fårene, som siger farvel og på gensyn.