Christinero

Christinero ved Christiansfeld er der sikkert mange som ikke kender, men den er bestemt et besøg værd. Du slår ovenikøbet to fluer med et smæk, da du også kommer forbi danmarks største bullade.

Christina Friederica von Holstein skabte denne park, og er også begravet der. Hun levede fra 1741 - 1812 og var gift med sin fætter. De var bestemt fra den bedrestillede del af befolkningen, men det antydes flere steder at hendes mand var uansvarlig. Christina derimod brugte mange af sine midler på at hjælpe de svage i samfundet. Hun var nært tiltnyttet til Brødremeningheden i Christiansfeld, og hun var med til at skabe et sygehus i Haderslev, samt betale den lokale doktor, så fattige ikke skulle betale for hans hjælp. 

Bulladen er en 36 meter lang træbygning, som man mener er bygget i 1668, helt uden brug af søm og skruer. Det er ikke muligt at komme ind i bygningen.

Se de vedhæftede links, hvor du kan få meget mere at vide om stedet. Det bedste er selvfølgelig at besøge stedet, hvor der også er information at hente.

Turen til Christinero, rundt i parken og tilbage igen er ca. 3 kilometer i let terræn.

Springvand i småsøerne.

Bygning i Christinero.

Bulladen er den ældste bullade i Danmark, som stadig står der, hvor den blev bygget, vistnok i 1668. Den er bygget uden brug af søm og skruer.

Lille sø i parken.